Karma og reinkarnation for begyndere

Indholdsfortegnelse

Indledning

Karma

Forudsætninger for karma

Karma og de judeo-kristne trosretninger

Karmakontoen

Reinkarnation

Indledning

Som vesterlænding er begreberne karma og reinkarnation desværre ret eksotiske og irrelevante. I denne artikel skal vi kigge lidt på, hvorfor de burde være relevante for alle, og dermed en almindelig del af den filosofisk-religiøse værktøjskasse som vi hver især render rundt med.

Karma

Karma betyder dybest set "skæbne" eller, alt efter hvem man er, "retfærdig skæbne". Altså, at man oplever ting i fremtiden som direkte følge af ting man selv har valgt eller gjort i fortiden. Karma betyder at fortid, nutid og fremtid er ubønhørligt knyttet sammen, og at man får som man giver. Uanset hvor småt eller stort éns valg eller handling er, så får man tilbage præcist som man har givet.

En ting de fleste misforstår er, at man ikke får 1:1 tilbage i form af fysiske og psykiske omstændigheder. Giver man en anden en hovedpine, så får man ikke selv nødvendigvis en hovedpine tilbage i synet. Brækker man armen, så er det ikke nødvendigvis fordi man selv har brækket armen på en anden person. Bliver man psykisk syg, så skyldes det f. eks. ofte at man har en betydelig karmatisk gæld, som er blevet opsparet i forrige liv eller måske endda i det nuværende liv.

Gud er uendeligt genial og intelligent, så Gud kan nemt finde ud af, at måle og huske enhver form for nydelse og lidelse i kosmos, hvorfor karma dybest set blot drejer sig om, at Gud gengælder alt hvad man gør, så gode valg fører til gode oplevelser og onde valg fører til onde oplevelser. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg afsløre, at Gud husker alt i Alt 100 procent præcist fra start til slut. Rent faktisk kan Gud til ethvert tidspunkt genskabe hele kosmos som det så ud på et givent bestemt tidspunkt i fortiden. Og Gud kan også, i kraft af at Gud ved alt om alting til alle tider, skabe enhvert fremtidigt tidspunkt i kosmos når som helst Gud vil det.

Karma kan altså koges ned til følgende sætning:

Gud/Alt genspejler alt hvad den enkelte vælger på den enkelte således at alle konsekvenser af et givent valg afregnes 1:1.

Forudsætninger for karma

Der ligger en flere uvante ting for os vesterlændinge i karmabegrebet:

  1. Karma forudsætter en højere magt der kan og vil afregne éns skæbne med én1.
  2. Karma forudsætter en højere magt der kan og vil holde rede på éns karmatiske gæld, hvad enten positiv eller negativ.
  3. Karma forudsætter en højere magt der kan og vil ændre virkeligheden, ofte ganske subtilt, for at ændre éns liv til at passer med éns skæbne.

Læren om karma er altså en eller anden form for anskuelse af, at hvad vi gør, kommer tilbage til os. Desværre er de fleste officielle anskuelser af karma meget fatalistiske og negative ved det, at de stort set kun regner med hvad jeg kalder negativ karma. Negativ karma er, i min brug af ordet, at man har opsparet fremtidig lidelse, hvor positiv karma er, at man har opsparet fremtidig nydelse. Spørger du en typisk buddhist så vil han eller hun ævle lidt om, at der ikke findes positiv og negativ karma, og derefter begynde at tale om, at der kun findes karma. Det er, i mine øjne, det rene nonsens fordi det ikke forklarer en skid:

  1. Hvorfor oplever nogle meget lykkelige omstændigheder?
  2. Hvorfor oplever nogle meget ulykkelige omstændigheder?
  3. Hvordan kan gode valg medføre gode oplevelser, hvis der kun er karma og ikke en positiv form af karma?
  4. Hvordan kan onde valg medføre onde oplevelser, hvis der kun er karma og ikke en negativ form af karma?

Hvis du laver et godt valg, så opsparer du lidt god/positiv karma. Hvis du laver et ondt valg, så opsparer du lidt ond/negativ karma. Dette er en absolut nødvendighed for at Gud kan være uendeligt, endeløst og absolut retfærdig i alle sager til alle tider. At Gud nødvendvis er disse ting, er ganske fremmed for de fleste vesterlændinge. Men Gud er absolut perfekt hvoraf direkte følger, at Gud er absolut perfekt retfærdig, hvad enten vi dødelige kan se det eller ej.

Karma og de judeo-kristne trosretninger

De fleste vesterlændinge er enten tilhængere af en judeo-kristen trosretning (dvs. de er jøder, kristne, eller muslimer) eller ateister. For begge grupper gælder, at de mestendels fornægter læren om karma. Og, tro mig, det gør de rent ud af nedarvet uvidenhed, ikke pga. de har en særskilt stor viden om eller forståelse af karma.

Det skægge ved de judeo-kristne trosretningers benægtelse af karma er, at selv bibelen taler om karma, dog blot på sin sædvanlige sublime og nærmest uforståelige måde:

"Øje for øje, tand for tand." (fra det gamle testamente)
"Man høster som man sår." (fra det nye testamente)
"Hvad en mand gør, kommer tilbage til ham." (fra det nye testamente)
Og så videre.

Jøderne har altid ment, iblandt sig selv, at de er så hellige og herlige, at de ingen straf kan få, uanset hvor infame og hæslige nogle af dem formår at være. Det kan man f. eks. se ud af Talmud, jødernes orale tradition, der klart siger, at man ikke bliver straffet for at myrde en person ved at få en anden person til at gøre det for én. Jødernes orale tradition, altså Talmud, er et studie i etnisk vanvid. Og det frygtelige ved Talmud er, at Talmud eksisterede sideløbende med nedskrivningen af det gamle testamente. Ergo kan man deraf udlede, at de folk som skrev det gamle testamente enten var stærkt påvirket af eller eller direkte efterlevede historiens mest vanvittige værk, Talmud, som skamløst siger ting som at præster gerne må gifte sig med (dvs. have sex med) treårige piger, at slavekvinder ikke må bolles i rumpen (andre åbninger må frit benyttes), og så videre.

De kristne opfandt en vanvittig skrøne om at Gud tilgiver. Og tog sig endda friheden til at opdigte Guds besøg på Jord, hvor Gud kærligt ofrede sig selv for at vi mennesker kunne synde som vi ville, når blot vi havde fået vasket hår i vand udråbt til helligt. De fleste kristnes liv beretter klart og tydeligt om, at Gud ikke tilgiver, men det er den gennemsnitlige kristne ikke kvik nok til at kunne indse. Derfor går to milliarder mennesker rundt i dag og tror, at de kommer i Himmeriget m.m. blot fordi de har husket at vaske hår i helligt vand.

Muslimerne overtog store dele af deres trosretning fra jøderne og de kristne. Derfor har de også overtaget den grundlæggende tro, at karma ikke findes og ingen relevans har. Det kan man se af muslimske terrorister der hæmningsløst myrder og dræber talrige uforvarende og ofte nok skyldfri mennesker fordi de har den judeo-kristne tro på, at hvad lige netop de gør, er det rette og derfor kan de ikke holdes til ansvar for hvad de gør. Altså har muslimerne også løftet sig selv op til et guddommeligt niveau, i deres egen fantasier, hvor de er over begreber som retfærdighed og rimelighed.

Karmakontoen

Jeg, og andre, plejer at tale om "karmakontoen": det, at Gud 100 procent præcist husker alt i Alt til evig tid. Det vil altså sige, at hvis du en dag vælger, at slå dit fireårige barn, fordi du føler dig presset til det af din kone, så husker Gud præcist hvad din kone mente, følte, ville, ikke ville, hvad hun havde gjort igennem hele sit liv (ned til mindste detalje og op til største mønster), hvor meget hun reelt påvirkede dig i dit valg, og så videre for dig også. Altså vil Gud til enhver tid, både i fortiden og fremtiden, kunne afgøre præcist hvad din skyld var i, at du slog dit barn. Med andre ord:

Gode valg giver en plusbogføring på karmakontoen og onde valg giver en minusbogføring på karmakontoen.

Og det kan ingen dødelige løbe fra! Uanset hvad du tror, hvad du mener, hvad du vil tro, hvad du vil mene, og hvem du er. Det har altsammen ingen betydning fordi Gud er uendeligt retfærdig overfor alle entiteter2 i kosmos.

Så hvis du narrer dig selv til, at tro, at karma ikke gælder dig, så ser du bort fra en af de væsentligste faktorer i dit liv... Det kommer kun dig selv til skade. Gud skal nok sørge for, at du får afregnet både din gode og din onde karma, uanset hvem eller hvad du ender op med at være i dine fremtidige liv.

Reinkarnation

Reinkarnation betyder ind i kødet igen. Det kommer sig af, at det er helt grundlæggende for reinkarnationslæren, at alle levende væsener har en udødelig sjæl. Den sjæl stiger og falder op og ned igennem evigheden3, alt efter hvilke valg og (ikke-)handlinger den foretager.

De fleste moderne mennesker er så forblændede af videnskabens nonsens, at de mere eller mindre fornægter den evige sjæl. Det er sørgeligt, fordi kun igennem forståelse af den evige og udødelige sjæl, kan man gøre sig håb om, at begynde, at forstå Gud. For en ateist eller en judeo-kristen sjæl er livet ofte uforklarligt:

  1. Man oplever noget meget lykkeligt, tænker ikke over det, men forstår dybest set ikke hvorfor.
  2. Man oplever noget meget ulykkeligt og kan ikke forstå hvorfor.

Kristne bakser især meget med dette ved det, at de igen og igen spørger hinanden om "Hvorfor gør Gud dette og hint imod mig?". Der er ikke tale om at Gud gør noget som helst imod nogen! Der er tale om, at Gud afregner en gammel gæld, som kan være millioner eller milliarder af år gammel (fra tidligere liv), og at Gud netop derved beviser overfor os alle, endnu engang ud af talløse gange, at Gud er retfærdig og langmodig. Gud sidder ikke med en stor hammer og venter ivrigt på, at kunne ramme nogen som helst. Gud lader alle og enhver agerer sig så åndssvagt eller herligt som de vil, og først længe efter afregner Gud regnskabet, så alt kommer til at passe igen.


  1. Buddhismen har perverteret denne højere magt om til en højere kraft, også selvom det ingen mening giver; buddhismen er udsprunget af hinduismen som klart lærer os, at der findes en enkelt øverste gud.
  2. Dvs. objekter og væsener.
  3. Op er altid i retning af Gud, ned er altid i retning af Satan.