Gud er Alt

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Hvorfor Gud ikke er en person

Begyndelsen

Opsummering

Efterskrift

Introduktion

Hvis jeg kunne få et eneste ønske opfyldt, så ville jeg ønske, at alle mennesker altid var klar over, at Gud er Alt. Og hvorfor nu det? Jo, når man først begynder at forstå, at Gud er Alt, så begynder man gradvist at forstå mere og mere af alting. Man begynder f. eks. at forstå, at når Gud er Alt, så gælder følgende ting:

  1. Vi lever alle sammen indeni Gud.
  2. Deraf følger, at vi alle er en ægte delmængde af Gud.
  3. Deraf følger, at vi alle bør være som godartede celler indeni Gud.
  4. Deraf følger, at vi alle er ligestillede celler indeni Gud.
  5. Deraf følger, at vi helt naturligt burde undgå at forurene og skabe social ulighed.
  6. Og så videre...

Hvorfor Gud ikke er en person

Mange religiøse retninger påstår, at Gud er en person et eller andet sted ude i skaberværket (= universet). Det er et tåbeligt synspunkt som kun mennesker fra Jord kan tænkes at slå følge med. Det er ret enkelt at endegyldigt vise, at Gud ikke er en person indeni skaberværket:

  1. Gud er evig dvs. Gud er aldrig blevet født og Gud dør aldrig.
  2. Find en verden der er evig og du har modbevist min påstand.

Alle verdener, solsystemer, galakser m.m. opstår (bliver født) på et tidspunkt og forgår (dør) igen på et tidspunkt. Deraf følger, at Gud ikke kan være en fysisk person, hvad enten i Himmeriget eller i sin egen lille private verden. Gud eksisterede før det første univers blev skabt (af Gud) og Gud eksisterer efter den sidste galakse er gået under. Gud eksisteer altså på tværs af universer, hvilket i sig selv gør det totalt åndssvagt at tro, at Gud lever indeni et givent univers.

Hvis Gud ikke lever indeni det til enhver tid eksisterende univers, hvad gør Gud så? Jo, svaret har vi faktisk i mit forsøg på, at vise, at Gud ikke er en person indeni skaberværket:

  1. Gud er evig dvs. Gud er aldrig blevet født og Gud dør aldrig.
  2. Der findes intet fysisk som kan omfattes af ovenstående regel.

Hvad betyder det for Guds væren? Det betyder, ganske enkelt, at Gud eksisterede før det første materie blev skabt (af Gud) og at Gud eksisterer efter det sidste materie bliver uskabt (af Gud). Så hvad kan Gud dog mon være? Jo, der er faktisk kun en enkelt ting tilbage som ikke bliver påvirket af at universer kommer og forgår:

Det uendeligt store tomrum, Rummet, er evigt ligesom Gud er det.

Så hvad fortæller dette os? Jo, at Gud og Rummet fysisk set er identiske. At Gud på en eller anden måde er identisk med det uendeligt store tomrum hvori universerne udspiller sig.

Siger jeg hermed, at Gud er et uendeligt stort tomt rum? Både ja og nej. Faktisk siger jeg bare, at Gud og Rummet hænger uadskilligt sammen. Men, jeg påstår ikke, at Gud er et uendeligt stort tomt rum. Hvad jeg påstår, er, at alt i Rummet er skabt af Gud. Undtaget noget. Undtaget noget. Nemlig "æteren". Det hvori lys og andre signaler rejser igennem, hvilket det gør også selvom der ikke er noget fysisk til at viderebære signalerne. F. eks. er jeg 100 procent overbevist om, at telepati findes og virker. Hvordan rejser telepati øjeblikkeligt fra den ene ende af universet til den anden ende? Ved at rejse igennem æteren: ved at Gud transporterer tanker, bønner og åbenbaringer på tværs af uanede afstande på ingen tid. Hvordan kan Gud dog være bevidst om hvad der foregår i to ender af universet på samme tid? Jo, det er faktisk ret enkelt:

  1. Gud er Alt =>
  2. Gud sanser altid alt =>
  3. Gud er 100 procent bevidst om alt hvad der udspiller sig i Alt.

Jeg kan prøve at forklare det på en lidt anden måde, som måske vil være mere spiselig for dig:

  1. Gud er æteren hvori alt andet udspiller sig =>
  2. Universet m.m. eksisterer altså indeni Gud.

Og:

  1. Gud skaber kontinuerligt alt hvad der ikke er Gud =>
  2. Alt hvad Gud kontinuerligt skaber er at ligne med en fantasi i Guds uendeligt store sind.

Det er måske lidt tungt, hvad jeg skriver, men når du først har grokket det, så virker det helt enkelt og ligetil.

Begyndelsen

I begyndelsen var der Gud og kun Gud. Gud var fysisk set et uendeligt stort tomt rum, Rummet, hvori det absolut intet skete. Gud valgte efter en ukendt absolut tidsperiode at skabe et skaberværk (et univers). Hvorfor Gud gjorde dette kan man kun gisne om, men mon ikke absolute perfekte Gud blot ville gaven af eksistens til talløse andre entiter? Det var i hvert tilfælde ikke kedsomhed der drev Gud til, at skabe, eftersom Gud er absolut perfekt (totalt perfekt) og derfor aldrig keder sig. Men det er knapt så vigtigt, hvorfor Gud valgte at skabe i første omgang. Det væsentlige er, at Gud på et tidspunkt valgte at skabe det 1. univers. Og siden da har der formentligt være talløse universer, hvoraf det nuværende (som vi lever og ånder og bor i) blot er et af mange. Jeg forestiller mig selv, at Gud startede forholdsvist simpelt ud - måske en enkelt rund verden der var belyst af æterisk lys (uden en sol), hvorpå små simple objekter stod og måske endda bevægede sig af egen kraft (et af kendetegnende på liv).

"Hvordan skabte Gud det første univers?" kan vi spørge os selv. Og svaret derpå åbner utallige veje for bedre fremtidig forståelse af Gud. Jeg tror ikke på, at Gud var en fysisk person der med hammer og søm begyndte at banke eksisterende materie sammen til en verden eller ligefrem til levende væsener (nogle religioner ævler om, at Gud skabte mennesket ud af ler og den slags idioti). Nej, vi har et uendeligt stort rum som besidder uendeligt krafter. Når man besidder uendelige krafter, så kan man alt!

Gud kan altså skabe ting vha. fantasien. Hvis Gud ville det, så kunne Gud gøre os alle lysegrønne i morgen kl. 08:00 indtil kl. 08:17 og derefter give os vores normale farve tilbage. Der er intet der er umuligt for Gud, undtaget nok at begå selvmord. Gud kan skabe lige præcist hvad Gud har lyst til at skabe. Gud er på ingen måde underlagt naturlovene (Guds love), fordi Gud skaber dem og opretholder dem selv. Hvis Gud ville at vi mennesker kunne flyve, så kunne Gud til enhver tid give os evnen til at flyve. Men vi mennesker er skabt indenfor rammerne af de af Gud skabte og opretholdte naturlove.

Men tilbage til det med at skabe ting vha. fantasien. Fordi fantasien er nøglen til det hele! Du kan, enten umiddelbart eller med lidt øvelse, skabe et lille hus indeni din fantasi. Der kan du fantasere at en lille fyr åbner døren indefra og går ud af huset. Når døren lukker kan du endda, hvis du er dygtig nok, fantasere den lille lyd som døren og dørkarmen giver når døren bliver lukket i. Faktisk kan du gøre alt hvad du vil i fantasien, nok undtaget at begå selvmord. Og det er en helt og aldeles rød tråd igennem dette skaberværk her:

Vi dødelige kan en lille bitte delmængde af hvad Gud kan.

Vi kan i fantasien skabe et lille bitte område som vi kan befolke med ret realistiske små fyre.

Og det fører os hen til hvordan Gud rent faktisk skaber alting:

Gud er alt => Gud er overalt.

Og:

Gud er evig => Gud er til alle tider.

Og:

Gud er usårlig => Gud er ikke fysisk.

Så Gud er ikke fysisk men skaber alligevel det vi kalder fysikken. Men hvad kendetegner, ifølge de gale videnskabsmænd, fysikken? At den hovedsageligt består af tomrum. Et atom består angiveligt af neutroner (stjerner) og elektroner (planeter), men afstanden mellem neutron og elektron er gigantisk og den er angiveligt fyldt med tomrum.

Altså er det meste af fysikken blot en illusion: tomrum. Så vi har, at Gud er alt og at universet mest af alt er en farverig illusion. Så hvad hvis vi lægger 1 og 1 sammen og når frem til følgende postulat:

Virkeligheden ("det hvori der virkes") er blot en fantasi indeni Gud!

Så Gud skaber altså kontinuerligt dette, og alle andre universer, ved at fantasere. Det forklarer faktisk stort set alt hvad der behøves at blive forklaret:

  1. Fysikken består stort set blot af ingenting fordi den reelt blot er ingenting selvom vi oplever den som håndgribelig.
  2. Magien1 eksisterer og virker fordi Gud selv gør brug af den.
  3. Psyken er blot et lag i hele lagkagen af fantasier.

Gud skaber decideret hver eneste følelse, tanke, valg, stemme og indtryk indeni os, hvorfor Gud altid ved præcist hvad der foregår indeni hver enkelt af os. Gud skaber også følelsen af, at man ikke kan stikke armen igennem væggen og lyden af at man klasker på den. Forklaringen er, igen, at Gud er Alt hvorfor Gud kan simulere alt.

Opsummering

Gud er Alt. Universet er en del af Gud. Det er sandt fordi Gud kontinuerligt skaber alt hvad der ikke er Gud selv, så længe universet eksisterer.

Det kan måske være svært at forstå, at Gud kan have styrken til, at skabe og opretholde et helt univers i mange milliarder år, men tænk på hvordan universet er ud, hvis du zoomer helt ud og det blot er en mangefarvet prik i dit synsfelt. Så "ser" du universet som det er for Gud: blot en uendeligt lille detalje i Gud (hvorfor jeg på ingen måde vil påstå, at der ikke findes flere end et univers). Universet her er altså uendeligt lille i forhold til Gud. Så det kræver uendeligt lidt kraft/energi for Gud, at opretholde universet, hvormed det er en triviel og enkel ting for Gud, at skabe et univers i 20-200 milliarder år af gangen. Guds tid er jo absolut, hvor alle vi indeni universet åbenbart oplever tiden som relativ. For Gud er 200 milliarder år ingen tid. Det svarer til en uendeligt lille del af evigheden, så det er allerhøjst blot et øjeblik for Gud. Så selv hvis Gud kunne blive træt, hvilket Gud ikke kan pga. Gud er absolut perfekt, så ville det være nemt for Gud, at skabe alting.

Efterskrift

Ovenstående er nok uspiseligt for dig, men sådan er det bare hvis du er en af de stakler der bliver holdt nede i uvidenhed af diverse religioners relative mumbo-jumbo skrevet af stærkt psykotiske og meget uvidende størrelser som netop derfor mente, at de vidste alt hvad der var at vide om alting. Reelt var de blot forstyrrede mennesker der troede at de havde en gudsgiven ret til at forvanske og bremse al ræsonnement i al evighed ved at nedlægge såkaldte "evige" love om at man skulle bolle geder i røven og gå iklædt lændeklæder fordi det gjorde de selv.


  1. Det at bruge vilje og fantasi til at ændre virkeligheden.